I torsdags (24. februar) fik jeg remicade igen. Helt udramatisk, næsten rutine - blodprocenten var stadig oppe på 6,7, men infektionstallet var højt (327), så sygeplejersken måtte lige tjekke om jeg faktisk måtte få det. Det måtte jeg godt da lægen havde kigget på mig. Jeg ved ikke hvad det var så højt for, jeg er jo ikke syg eller noget.
Fredag havde jeg den der fornemmelse i kroppen igen: GLAD! Det gør noget ved mig, jeg ved udmærket godt det er ren kemi, men for pokker hvor gør det godt i kroppen at være så glad for livet uden at have nogen konkret grund.
Hjælper det?
Ja, det hjælper tydeligvis på min kropskemi, min balance, giver mere blod og mere energi, men samtidig tror jeg også det giver infektionen friere spillerum. Indtil videre går det godt, men jeg er af og til lidt bekymret for om infektionen vender tilbage. Små tegn hist og her. Hvis der bare var nogen der rigtig havde forstand på det jeg fejler. Det er der ikke.
søndag den 2. marts 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)