Pludselig er min blog blevet formandens blog. Den 17.
oktober blev jeg formand for Patientforeningen HS Danmark. Jeg håber, jeg kan
blive en god formand for foreningen, men jeg er glad for ikke at være alene - jeg er glad for, at vi også har en god
bestyrelse. Det er et stort ansvar og et vigtigt arbejde.
Jeg har kigget tilbage på bloggen og kan se, at jeg allerede
i december 2009 skrev, at vi burde have en patientforening. Min blog udviklede
sig lidt til et diskussionsforum – på det tidspunkt var der ikke andre steder
på nettet, man kunne læse om Hidrosadenitis Suppurativa (HS) på dansk. Gode mennesker
oprettede foreningen i september 2013, og jeg meldte mig straks ind, da jeg
opdagede det i september 2015. Jeg skrev også til bestyrelsen og fik lov til at
være med allerede i oktober, hvor der blev holdt en ekstraordinær
generalforsamling med suppleringsvalg til bestyrelsen.
Da jeg startede min blog om HS tilbage i 2007, var jeg helt
anonym. Jeg har ikke engang delt den med familie, venner og kolleger – jeg
havde ikke lyst til at fortælle nogen om min sygdom. Ikke fordi jeg skammede
mig over at have HS, men fordi jeg ikke bryder mig om at blive set som syg. Jeg
vil ikke ynkes.
Det har været grænseoverskridende for mig at stå offentligt
frem med min HS, men den går ikke længere. Som formand er man bare ikke anonym
længere.
Heldigvis har det givet mig positive oplevelser, når jeg har
fortalt om min sygdom, ikke mindst på arbejde. Jeg bliver mødt med forståelse
og opbakning – tit får jeg at vide, at det er sejt, at jeg går på arbejde og
klarer det samme som andre. Og de fleste dage er der ingen, der tænker på det.
Lige sådan, jeg gerne vil have det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar