Mine erfaringer med behandling af hidrosadenitis suppurativa (HS)
Jeg har lavet denne blog for at dele mine erfaringer med dig. Jeg har haft den kroniske hudsygdom hidrosadenitis suppurativa (HS) siden puberteten, dvs. snart 40 år. Som mange andre med samme sygdom gik der mange år inden jeg fik den rigtige diagnose at vide, og jeg har prøvet behandling efter behandling med tvivlsomme eller svigtende resultater. Nye biologiske midler giver håb, men også problemer. Nu venter jeg på miraklet....
torsdag den 18. oktober 2007
Panodil farvel?
Den sidste tid har jeg taget to panodil hver morgen for at kunne komme i gang med dagen og to panodil hver aften for at kunne sove. I går ingen, i dag ingen. Mindre smerte, måske også lidt mindre rødme og hævelse. Der har jo altid været variationer, vi får se.
Jeg er født i 1960, lykkeligt gift, mor til tre og farmor til fire.
Jeg er også uddannet civilingeniør med speciale i vand, suppleret med en HD i organisation og ledelse og en master i kommunikation. Jeg arbejder i Danske Regioner som leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer.
Jeg begyndte at blogge i 2006 - i starten om ting jeg tænkte over, og ting jeg oplevede. I 2007 begyndte jeg også at skrive blog om min kroniske sygdom, hidrosadenitis suppurativa (HS).
Jeg har altid været engageret i foreningsarbejde, og siden 17. oktober 2016 har jeg været formand for Patientforeningen HS Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar